Dygtig studerende i kommunikation og digitale medier hos DigitalLead

Vi mangler en dygtig studerende som kan være med til at skabe en spændende visuel identitet omkring vores mange innovationsaktiviteter og events.

Specifikt vil vi gerne have en person med ombord, som kan være med til at udvikle et koncept for formidling via små film. Disse film skal have så meget kant og identitet, at de automatisk bliver en del af vores branding og associeres med os som "Danmarks stærkeste digitale fælleskab".

Arbejdet vil inkludere deltagelse i en lang række events samt opfølgning med interessenter efterfølgende - herunder interviews. Endvidere vil der være projekter bygget op omkring casebeskrivelser, hvor det er den gode ide, som skal formidles.