Konstruktionsingeniør til infrastrukturprojekter at COWI


Kunne du tænke dig at være med til at varetage projektering, drift og vedligehold af vores infrastrukturprojekter? Er du ingeniør med passion indenfor anlægskonstruktioner? Har du lyst til at udvikle dig, og lære af nogle af landets dygtigste ingeniører? Så bliv en del af COWIs infrastruktur-afdeling og ryk din karriere til næste niveau!
BLIV EN DEL AF VORES INFRASTRUKTUR AFDELING I ODENSE
COWIs afdeling for Infrastruktur i Syddanmark er kendetegnet ved høj medarbejdertilfredshed, social sammenhæng, spændende opgaver og ikke mindst en god forretning. Afdelingen er fordelt over tre kontorer, der er placeret i hhv. Odense, Vejle og Esbjerg. Afdelingen beskæftiger cirka 85 fuldtidsansatte og har derudover tilknyttet en række studentermedhjælpere og praktikanter.
Afdelingen består af 2 sektioner, der har vejanlæg som speciale, og 2 sektioner, der har broer og anlægskonstruktioner som speciale. I samarbejde med COWIs andre afdelinger laver vi spændende projekter fra klimasikring af byer med sluser, pumper, forsinkelsesbassiner og diger m.v. til vej-, letbane- og stianlæg, der sikrer høj og sikker fremkommelighed til projektering, drift og vedligehold af bygværker som broer, tunneller og fundamenter for master. Afdelingen har foruden projekter, der er bundet op på offentlige bygherrer, også specialiseret sig i projekter, der relaterer sig til industrielle projekter. Det drejer sig om produktionsvirksomheder i klassisk forstand, men også om projekter som datacentre, anlæg til energiproduktion, -omdannelse eller -håndtering. Kort sagt, vi er en del af den grønne omstilling og digitalisering af vores samfund, samtidigt med at vi sikrer, at den eksisterende infrastruktur udvikles og består i mange år endnu.

EN STILLING DER VIL DRIVE DIN UDVIKLING LÆNGERE

I denne stilling vil du være en del af vores hold af dygtige projektledere og fagspecialister og arbejde tæt sammen med dine kolleger, som sidder på vores kontorer både i Danmark og mange steder rundt om i verden. Projekterne udføres i et stærkt og tværfagligt miljø, på tværs af kontorer, afdelinger og landegrænser.
Din fornemste opgave på holdet vil være at bidrage med din viden inden for konstruktioner og udvikle dig til at blive en dygtig rådgiver inden for projektering, drift og vedligehold af nogle af Danmarks helt store infrastrukturprojekter. Du vil få en spændende og alsidig hverdag, som strækker sig over et hav af forskellige projekter og projekttyper.
I dit daglige arbejde vil du afhængigt af kompetencer og interesser:
  • Beregne og designe anlægskonstruktioner
  • Varetage projektering, drift og vedligehold af anlægskonstruktioner for kommunerne, Banedanmark og Vejdirektoratet
  • Foretage tilsyn, eftersyn og særeftersyn af broer og anlægskonstruktioner
  • Planlægge og udføre vedligehold af konstruktioner på både kort og langt sigt
  • Dygtiggøre dig som rådgiver og udvikle dig inden for fagområdet
  • Bidrage til et højt fagligt niveau, samt samarbejde og sparre med dine erfarne kolleger.

DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN
Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at lære af de bedste i branchen.
Vi mener, at den rette person til stillingen er en holdspiller, som motiveres af samarbejdet om at finde rigtige løsninger i tværfaglige opgaver. Du kan selvstændigt varetage kommunikation med kunder og entreprenører, ved at have gode samarbejdsevner. Du er ambitiøs, som gør at du arbejder målrettet og struktureret.
Derudover har du:
  • Uddannelsesbaggrund som civilingeniør indenfor konstruktioner
  • 2-5 års erfaring med anlægskonstruktioner
  • Evt. lyst til at arbejde i felten
  • Erfaring fra en anden rådgivende ingeniørvirksomhed er en fordel
  • Gode kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk, både på skrift og i tale.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt Head of Section i Infrastruktur Syd, Ryan Svejstrup Rud, på tlf. +45 4176 8442 eller Lars Dalager Hansen, på tlf. +45 29252635

SÅDAN ANSØGER DU

Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden.
LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET
COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.

ABOUT COWI

COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for deres. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at forme fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter. Du kan læse mere på www.cowi.com/about

Remember to mention that you found this position on DSKD CareerGate