Livehood søger en effektiv og musik passioneret praktikant inden for kommunikation! at Livehood

Har du stærke kompetencer indenfor kommunikation?

Er du fortrolig med digitale medier?

Har du et talent for kommunikation i skrift og tale?

Har du forståelse for livemusik og hvad der rør sig på den danske livescenen?

Og er du en kreativ ildsjæl, selvstændig, arbejdende og struktureret?

  • Så kan vi tilbyde en praktikplads i et kreativt miljø centralt på Trøjborg.

Livehood er en ny digital platform for livemusik. Vi har udviklet en digital, strategisk kommunikationsplatform for artister, spillesteder og fans. Vi elsker live-scenen og udvikler løbende nye tiltag til gavn for alle der interesserer sig for livemusik.

Vores mission er at gøre det nemmere for artister, spillesteder og fans at opdage hinanden gennem lokale koncertoplevelser.

Vi tilbyder et praktikforløb, hvor du vil få ansvar og indflydelse på en bred vifte af opgaver indenfor kommunikation og medier. Som kommunikations praktikant vil du få mulighed for at prøve kræfter med artist- og spillested præsentationer i skrift og tale. Du vil være med når der skal prøves kræfter med vores go-to marketingsstrategi og være med i vores lancerings fase. Du vil få mulighed for at sætte dit personlige præg på, hvordan opgaverne skal løses, og vi forventer at du er initiativrig, velorganiseret og har flair for salg. Du vil få konkret arbejdserfaring indenfor musik og kommunikationsbranchen i et udfordrende og spontant arbejdsmiljø med gode kollegaer.

Vi forestiller os, at du er i gang med faglig relevant uddannelse og kan indgå i et praktikforløb på minimum 3 mdr. Praktikken er ulønnet.

Hvis dette lyder som noget for dig, så send hurtigst muligt en kort ansøgning og CV til support@livehood.app Att. Oskar Schou.